7 tegn på at han er forelsket

Skrevet af Rikke Lund, 17-05-2014Går du rundt og venter på, at din fyr skal indlede den obligatoriske snak om, hvor i står? Med andre ord definere jeres forhold? Så kan du godt komme til at vente lang tid, da det er noget mange fyrer tager afstand fra eller udskyder, hvis de har mulighed for det. Dog er der nogle tegn, du kan holde øje med, for at finde ud af om han er klar til at tage snakken.

1. Han ringer for at høre, hvordan du har det

Desværre gælder sms’er ikke. Her er der tale om et opkald fra ham på en helt almindelig onsdag, fordi han gerne vil vide, hvordan du har det og hvad du har lavet i løbet af dagen.

Normalt undgår fyrer den slags “bare fordi” opkald. Det kan derfor være et tydeligt tegn på, at han savner dig, interessere sig for dig eller bare har lyst til at høre din stemme. Alle sammen følelser man oplever under forelskelse.

2. Han foreslår at i er hos dig

Mange fyrer har tendens til at ville gøre det så nemt for dem selv som overhovedet muligt. Det betyder også, at han helst vil have, at du kommer over til ham og sover. På den måde undgår han at skulle gøre noget for at være sammen med dig, hvilket er det nemmeste – For ham vel at mærke!

Begynder i oftere at være hos dig uden nogle klager fra hans side, måske endda på hans opfordring, så er det et tegn på, at han sætter dine behov over sine egne. Det gør han som regel ikke, med mindre han har følelser for dig, eller ønsker at være mere sammen med dig.

3. Han vælger dig frem for kammeraterne

Vennegruppen kan ofte være en udfordring for ham, når han indgår i et forhold. Nogle forhold går endda i vasken, fordi fyrer gerne vil bevare deres rolle eller status blandt vennerne – den må for alt i verden ikke grinagtig- eller pinliggøres.

I nogle vennegrupper kan et seriøst forhold med en pige være årsagen til, at man bliver ham, der altid skal noget med kæresten. Det betyder også, at han i større grad går glip af invitationer eller opkald fra venner der vil hænge ud – en situation de fleste fyrer (og piger for den sags skyld) helst vil undgå.

Hvis han er ligeglad med, hvad hans venner siger eller gør, og vælger han i stedet at bruge sin tid med dig, så er han næsten villig til at gøre alt for dig. Et tydeligt tegn på, at han er forelsket!

4. Han siger han savner dig

Om han fortæller dig, at han savner dig, ved at skrive en sms, under en telefonsamtale eller ved at sige det til dig, det er sådan set lige meget. I store træk handler det om, at han gør det, og dermed udtrykker, at han har brug for dig.

For fyrer er det utrolig vigtigt, at de kan klare sig selv og være uafhængige. Mange drenge får dette at vide i løbet af hele deres barndom, og beholder tanken om den nødvendige evne til at kunne klare sig selv, hele livet.

Derfor kan du tolke det som et tegn på forelskelse, hvis han overgiver sig til sine følelser, og indrømmer for dig og sig selv, at han rent faktisk har brug for dig for at kunne være til.

5. Han har lyst til dig (i ædru tilstand)

Selvom det ikke lige frem er romantisk, så er det for fyrer en milepæl på vejen mod et mere seriøst forhold. Når dit sexliv ikke afhænger af en bytur eller forspil med vinen som passager, og han oprigtigt vil have sex med dig i ædru tilstand, så går det den rigtige vej.

Det kan være et tegn på, at han ønsker en mere intim og følelsesladet kontakt med dig. Med andre ord, så har han ikke bare lyst til sex, men han har også lyst til dig.

6. Han holder dig i hånden og ikke omvendt

Når det kommer til det at holde i hånden, især i det offentlige rum, så er fyrer ofte utilpasse. Det kan være nært beslægtet med idéen om, at man som fyr sagtens kan klare sig selv og ikke må vise sårbarhed. Derfor er det typisk dig, der må rive hans hånd op af lommen for at komme til at holde ham i hånden.

Begynder han derimod at ville holde dig i hånden, viser det ikke bare, at han er tryg ved dig, men også at han er stolt af at være sammen med dig, og gerne vil vise omverdenen, at du er hans.

7. Han vil gerne tale om jeres forhold

Fyrer kan ofte være usikre, når det kommer til snakken om forholdet, hvor i står og hvad det skal føre til. Men, det betyder ikke, at han er iskold, intetsigende og ikke viser nogle tegn på, at han er klar til snakken.

Tid er selvfølgelig en faktor, der spiller ind. Men, selv på et tidligt stadie kan en evt. interesse fra hans side være gemt bag humor, spørgsmål eller handlinger. Kommer han på eget initaitiv, og spørger ind til, hvor forholdet er på vej hen, så kan du være sikker på, at han er forelsket og interesseret i noget mere.

Husk dog at fyrer generelt er utrænet, når det kommer til at udtrykke deres føleler, og at de ofte kan være gemt godt af vejen.
Bonbons Rose Petals Explosion Rosenblade
  På lager 
79,00 DKK
Antal varer: 1